Velkommen > Priser > Forretningsbetingelser
Safi.dk startsiden

Forretningsbetingelser

Samhandelsbetingelser
Safi.dk leverer serverplads til World Wide Web sider på Internettet. Vi har såvel juridiske som etiske regler, som skal overholdes i forbindelse med disse services.
Vores generelle politik er at være leverandør i forbindelse med præsentation af informationer via Internettet. Vi forbeholder os ret til at suspendere eller opsige en kundes adgang til enhver service leveret, hvis vi finder at denne service er blevet misbrugt. De etiske regler er specificeret herunder.

Uautoriseret brug af andre folks konti eller computere
Vi vil reagere stærkt overfor nogen der måtte bruge eller forsøge at bruge en internetkonto eller computer uden ejerens autorisation. Disse forsøg inkluderer password-misbrug og -tyveri, misbrug af sikkerheds-huller m.v.
Enhver uautoriseret brug af konti eller computere af Safi.dk's kunder, uanset om det er angreb på konti eller computer hos Safi.dk eller 3. mand, vil betyde advarsel, suspension eller opsigelse af konto, og sagsøgning, afhængig af angrebets alvor.

Misbrug af trafik og diskplads
Vores kunder har ubegrænset trafik. Ved usandsynlig stor trafik, vil kunden dog blive kontaktet og underrettet, og siden blive undersøgt. Vi forbeholder os til enhver tid ret til at opsige kunder ved misbrug eller en usandsynlig trafikmængde.
Hensigten med Safi.dk's webhotel er ikke at fungere som ekstern diskplads for elektroniske/binære filer som kan downloades, men som en fremvisningsplads for forretnings- og foreningsfolk.
Ønskes filarkiver til fri download kan dette arrangeres i samarbejde med Safi.dk. Det er således ikke tilladt at have store filarkiver, herunder shareware, liggende til fri download. Ej heller at have filer liggende som upåagtet webhotellets ejer er ulinket til en html-side og bliver linket til af eksterne sider. Således påhviler det enhver webmaster at rydde op i sit filarkiv regelmæssigt.
Enhver kunde, der overtræder Safi.dk's betingelser for misbrug af diskplads/trafik, vil blive pålagt de derved forbundne omkostninger. Enhver kunde, der videresælger hans/hendes diskplads uden at der er truffet klare aftaler herom, vil få en advarsel, opsigelse eller suspension.

Betalingsbetingelser
Domæne-registreringer faktureres ved endelig godkendelse hos DK-Hostmaster.
Alle webservices faktureres forud som beskrevet i prislisten. Al produktion af serviceydelser faktureres ved levering. Alle faktureringer vil være netto 14 dage. Alle priser er ekskl. moms.
Safi.dk forbeholder sig ret til at ændre priserne til enhver tid, men kunder der har forudbetalt abonnement er garanteret deres priser såfremt der ikke er tale om lovmæssige ekstra omkostninger pålagt Safi.dk. Kunden er ansvarlig for, at der betales for en service, fra denne er etableret og til den er opsagt skriftligt.

Opsigelse
Safi.dk forbeholder sig ret til at opsige en service til en hver tid, med 1 måneds varsel. Alle gebyrer/lejeafgifter m.v. som er betalt forud, vil blive forholdsmæssigt tilbagebetalt, hvis Safi.dk benytter sin ret til opsigelse. Hvis opsigelsen skyldes at kunden overtræder nærværende betingelser, vil der ikke ske nogen refundering og opsigelse kan effektueres umiddelbart. Enhver overtrædelse af betingelserne, som resulterer i ekstra omkostninger, vil blive pålagt kunden (fx. harddiskplads m.m.)
Kunder kan til enhver tid opsige en service med en måneds varsel, men forudbetalte beløb refunderes ikke. Dog vil der almindeligvis blive foretaget en opgørelse, således at man højst betaler løbende måned plus to måneder. En opsigelse skal ske pr. brevpost eller fax med en gyldig underskrift og angivelse af navn/adresse samt årsag til opsigelse (evt. flytning til andet webhotel skal opgives med ejer af nyt webhotel). Så længe abonnementet løber uden opsigelse, er kunden forpligtet til at betale de til enhver tid gældende takster.

Erstatningsansvar
Vores server harddiske kopieres til backup mindst en gang pr. måned.
Safi.dk er under ingen omstændigheder ansvarlig for tab af data, driftsforstyrrelser, tab af arbejdsfortjeneste m.v., men vil med denne service kunne holde rimelig backup-mulighed klar, hvis dette skulle forekomme. Alle kunder bør have en opdateret backup af deres hjemmesider/grafik liggende lokalt. Skulle serveren gå ned, vil dette blive rettet hurtigst muligt inden for normal arbejdstid. Hvis vi ikke er i stand til at levere denne service fra dag til dag, vil kunderne kunne kræve forholdsvis forlængelse af abonnementet.

Lovlige formål
Safi.dk forbeholder sig ret til at nægte service til enhver. Kunder må kun bruge Safi.dk's services til lovlige formål. Dette inkluderer materiale som der er copyright på. Safi.dk forbyder udtrykkeligt enhver at reklamere for, distribuere, opbevare, behandle eller på anden vis at håndtere uanstændigt, pornografisk, børnepornografisk, eller nazistisk/racistisk materiale ved hjælp af services leveret af Safi.dk. Det er helt op til Safi.dk's ledelse at vurdere om dette er tilfældet.